Den nye psykologi-2
For fremtidens ledere og medarbejdere
Kunsten at lede sig selv – på en ny og kraftfuld måde
Den nye psykolgi-2 er et 2 dags kursus, som starter der, hvor Den nye psykologi-1 slap. Det er således en forudsætning for deltagelse på dette kursus, at man har gennemført den nye psykologi-1, og naturligvis synes, at det fortsat er interessant at beskæftige sig med psykologien, sig selv og samarbejdet - på en anderledes måde, end man er vant til.
Relationer
Den nye psykologi-2 går i dybden med, hvordan det er vi skaber vores liv, og hvor enkelt det i virkeligheden er, at skabe sig et glædesfyldt liv. Fokus ligger også på, hvordan vi skaber relationer, og hvorledes vi kan blive ”kloge” af at være sammen med andre.
Frygt og tillid er to begreber, som vil blive belyst - ikke mindst set i lyset af det ekstreme fokus, der generelt er på frygt, både fra medierne og i vores almindelige kommunikation med hinanden. Bl.a. vil vi tage udgangspunkt i ”Hvordan skaber vi tillid til os selv og hinanden i denne frygtbetonede tid”?
Der bliver fortsat arbejdet med troldspejlet, denne gang mere med fokus på hvad og hvordan ”jeg” kan blive klogere på ”mig” selv i forhold til det, ”jeg” ser i spejlet.
Motivation
Et lille filosofisk indblik til overblik over, hvad det i virkeligheden er vi motiveres hen imod, i al vores gøren og laden.
Hvad er det, der grundlæggende motiverer os – som menneske – som leder? Det bliver der også tid til at fordybe sig i og reflektere over!
Udvikling
Udvikling handler i første omgang om at øge sin bevidsthed!
Her er 2 dage med masser af mulighed for at øge sin bevidsthed, krydret med inspiration til, hvad man konkret kan foretage sig for at skabe et mere glædesfyldt liv. Når vi lever et positivt og glædesfyldt liv, er det ingen sag at ”levere” den bedste udgave af sig selv til sine omgivelser, både som medarbejder, leder og i sit privatliv.
Er du klar til igen at blive udfordret – så velkommen!
Kurset tilbydes til en kampagnepris på kr. 3.800,00 inkl. forplejning og undervisningsmaterialer – ekskl. moms.
Dato: 31.maj-1. juni 2012 – tilrettelagt for ledere samt for medarbejdere
Varighed: Kl. 9.00 til 16.00 begge dage
Sted: Arresøparken 4, Vinderød, 3300 Frederiksværk